Få en smagsoplevelse udover det sædvanlige, når du besøger Skive og omegn. Her kan du spise på fantastiske restauranter, ofte med udsigt ud over Limfjorden.
Limfjordens Østersbar er en østersbar, som ligger med udsigt til Limfjorden på Glyngøre Havn. Hver morgen hentes der østers, muslinger og hummer i det friske rene vand i Limfjorden. Her kan man bl.a. smage den oprindelige europæiske østers. Limfjorden er nemlig hjem for verdens største naturlige vilde bestand af denne type, og de bliver fisket på bæredygtig vis. Der afholdes forskellige arrangementer henover sæsonen.
Limfjordens Hus tilbyder både frokost, aften- og gourmetretter. Husets beliggenhed på havnen i Glyngøre betyder at fisk og skalddyr fylder meget på menukortet, men husets menukort har også et stort udvalg for gæster, som ikke spiser fisk. Hver søndag er der en meget populær vandkantsbuffet, som er præget af Limfjorden og dens natur. Buffetten varrierer hver uge.
Hos Højslev Kro kan man vælge mellem danske og internationale á la carte-retter fra menukortet. Den familiedrevne kro har en hyggelig indrettet spisestue, og uanset hvad man vælger på menukortet er det fremstillet af årstidens friske råvarer. Høsjelv Kro arrangerer flere gange om året forskellige temaaftener, som er meget populære.
A Hereford Beefstouw i Skive – også kaldet Rosenhøj – ligger unikt placeret i udkanten af Krabbesholm Skov, med udsigt ud over Skive Fjord og lystbådehavn.
Gyldendal havn café og restaurant er en fantastik naturperle ved Limfjorden med en betagende smukke udsigt over Venø bugt. Her kan du nyde lækkert med i caféen og restaurant, samt få is fra isbaren.
Kvalitet, rene råvarer og udsøgt smag ved vandkanten i Skive - besøg Restaurant Ballast, som er placeret ved lystbådehavnen i Skive Fjord. Her er råvarerne nøje udvalgt fra det sæsonbetonet, bæredygtige og lokale udvalg. Menuen varierer derfor i sæson alt efter årstidens friske råvarer.