Østsalling er stedet, hvor vi sætter tempoet ned og holder pause: falder til ro, fordyber os i naturen og kulturen. Vi vandrer langs kysten og indånder den friske luft, tager en tur på en af de naturskønne cykelstier eller kører i bilen med lav hastighed ad de snoede veje for at nyde den smukke udsigt til skov og vand.
I Østsalling kan du opleve smukke udsigter, Aakjærs litteratur om smukke Østsalling, spændende kunst, et brænderi, dragende historier, grønne skove og ikke mindst det smukke fjordlandskab helt tæt på Limfjorden.
Velkommen til Østsalling!
Inspiration til skønne oplevelser i Østsalling
Brænderiet LimfjordenFoto: Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden ligger med en helt fantastisk beliggenhed direkte ved Limfjorden ved Sundsøre Færgehavn. Brænderiet brænder bl.a. en lang række af specielle whisky-typer, som har en ganske unik karakter pga. lagringen ved Limfjordens vande, hvor gus og fugtighed er en naturlig og væsentlig medspiller i forhold til resultaterne. Udover whisky så er rom, gin, lokal brandy, lokale likører, ølsnaps, kryddersnaps og bitter også en del af produktionen. Brænderiet benytter udelukkende lokale fødevarer i produktionen.
Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem JenleJeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Jenle er navnet på Jeppe Aakjær og hans hustru Nannas kunstnerhjem på halvøen Salling. Gården er et af de bedst bevarede kunstnerhjem i Norden. Næsten alt i huset er orginialt og bærer præg af Nanna Aakjær, som var billedskærer. Bygningerne ligger i et meget smukt område med skove, marker og ganske tæt på Limfjorden. I en af skovene ved Jenle ligger Jeppe og Nanna Aakjær begravet. Man kan således både opleve den smukke natur omkring Jenle, museet og mindestuerne.
Jenles Café sælger kaffe, brød og drikkevarer.
Thise MejeriThise Mejeri
Thise Mejeri er et dansk økologisk andelsmejeri, som blev etableret i 1988. Virksomhedens produkter omfatter et bredt udvalg af økologiske mejeriprodukter, heriblandt konsummælk, smør og ost. Mejeriet producer blandt andet den populære Vesterhavsost, og de populære produkter lavet af Jersey mælk.
Det er muligt at købe og smage mejeriets oste og mælkeprodukter i virksomhedens ostebutik. Desuden arrangeres der en ugentlig rundvisning i sommerperioden.
Skulpturlandsby SeldeSkulpturlandsby Selde
Skulpturlandsby Selde – Kunst i landsbyen
Selde er en levende platform for samtidskunst med over 35 skulpturer i det offentlige rum. Her mødes kunstnere og lokale i et unikt fællesskab, der har gjort landsbyen kendt i hele Danmark.
VisionKayak - gennemsigtige kajakkerFoto: Isabella Hauschildt
VisionKayak - gennemsigtige kajakker
VisionKayak tilbyder sejlture på Limfjorden i gennemsigtige kajakker. Her får du en oplevelse, du ikke får andre steder.
Brokholm Sø og NaturcenterFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter© Jimmy Lind
Brokholm Sø og Naturcenter
Brokholm Sø – et levende landskab
Efter mere end 200 år som drænet land blev Brokholm Sø genskabt i 1999. I dag er området et rigt naturområde med fugleliv, udkigstårn og aktiviteter for hele familien. Naturcenteret byder på oplevelser året rundt – også for skoler og grupper.
Bostrup TinghøjFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Bostrup Tinghøj
Bostrup Tinghøj er en af Danmarks mange bronzealderhøje, opført som gravplads for omkring 3000 år siden. I middelalderen blev højen brugt som tingsted for Salling Syssel, hvor vigtige sager blev behandlet. Efter 1688 blev den herredsting for hele området, og frem til slutningen af 1700-tallet blev dødsdomme både afsagt og eksekveret her. Flere henrettelser – bl.a. for barnemord og hekseri – fandt sted på højen, og de dømte blev ofte begravet ved højens fod.
Selde VigFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Selde Vig
Selde Vig er en fredelig bugt ved Limfjorden, hvor naturen og stilheden går hånd i hånd. Et perfekt sted til afslapning, vandreture og naturoplevelser.
Breum HelligkildeFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Breum Helligkilde
Breum Helligkilde – Naturens mysterium og menneskets håb
Breum Helligkilde er en kilde, der i århundreder har været omgærdet af mystik og tro. Vandet strømmer opad – i modstrid med naturens orden – og har en næsten konstant temperatur året rundt. Kilden har været et valfartssted både før og efter kristendommens indførelse og har givet håb og lindring til mange gennem tiden.
Foto: Destination Limfjorden
Tag vandreskoene på eller hop op på cyklen og ta' ud og oplev Østsallings skønne natur.
Foto: Thomas Køser, Skive Kommune
Ta' en dejlig dukkert i vores skønne Limfjord. Du finder et udvalg af badestrande ved at klikke på billedet ovenfor.
Få noget godt at spise Østsalling
LybystrandLybystrand
Lybystrand er en charmerende restaurant ved Limfjordens vandkant med smukke omgivelser.
Brænderiet LimfjordenFoto: Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden ligger med en helt fantastisk beliggenhed direkte ved Limfjorden ved Sundsøre Færgehavn. Brænderiet brænder bl.a. en lang række af specielle whisky-typer, som har en ganske unik karakter pga. lagringen ved Limfjordens vande, hvor gus og fugtighed er en naturlig og væsentlig medspiller i forhold til resultaterne. Udover whisky så er rom, gin, lokal brandy, lokale likører, ølsnaps, kryddersnaps og bitter også en del af produktionen. Brænderiet benytter udelukkende lokale fødevarer i produktionen.
Overnatning i Østsalling
Få en god nats søvn og være frisk til endnu flere oplevelser i Østsalling. Klik på billedet nedenfor.
Foto: Isabella Hauschildt, Skive Fjord Camping