Skive kommune har et væld af uforglemmelige oplevelser midt i hjertet af Danmark. Med sin smukke natur, kulturrig historie og gæstfrie atmosfære er Skive det ideelle sted at udforske alt fra outdoor til spændende museer og traditionelle danske smagsoplevelser. Uanset om du er til eventyr i det fri, kulturelle begivenheder eller blot ønsker at nyde den afslappende atmosfære, så har Skive noget for enhver smag.
Velkommen til Skive!
Noget af det helt særlige ved Skive
Spøttrup BorgFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Spøttrup Borg
Gå på opdagelse i Danmarks bedst bevarede middelalderborg! Her finder du både en voldgrav, riddersal, tårne, kirkerum og alt det som hører sig til.
Brænderiet LimfjordenFoto: Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden
Brænderiet Limfjorden ligger med en helt fantastisk beliggenhed direkte ved Limfjorden ved Sundsøre Færgehavn. Brænderiet brænder bl.a. en lang række af specielle whisky-typer, som har en ganske unik karakter pga. lagringen ved Limfjordens vande, hvor gus og fugtighed er en naturlig og væsentlig medspiller i forhold til resultaterne. Udover whisky så er rom, gin, lokal brandy, lokale likører, ølsnaps, kryddersnaps og bitter også en del af produktionen. Brænderiet benytter udelukkende lokale fødevarer i produktionen.
Limfjordens Østersbar - Danish Oyster barLimfjordens Østersbar - Danish Oyster bar
Limfjordens Østersbar er en østersbar, som ligger med udsigt til Limfjorden på Glyngøre Havn. Hver morgen hentes der østers, muslinger og hummer i det friske rene vand i Limfjorden. Her kan man bl.a. smage den oprindelige europæiske østers. Limfjorden er nemlig hjem for verdens største naturlige vilde bestand af denne type, og de bliver fisket på bæredygtig vis. Der afholdes forskellige arrangementer henover sæsonen.
Danmarks længste træbroFoto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Danmarks længste træbro
Velkommen til Danmarks længste træbro i Skive, som ligger i et natursmukt område ved udmundingen til Skive Fjord.
Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem JenleJeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Jenle er navnet på Jeppe Aakjær og hans hustru Nannas kunstnerhjem på halvøen Salling. Gården er et af de bedst bevarede kunstnerhjem i Norden. Næsten alt i huset er orginialt og bærer præg af Nanna Aakjær, som var billedskærer. Bygningerne ligger i et meget smukt område med skove, marker og ganske tæt på Limfjorden. I en af skovene ved Jenle ligger Jeppe og Nanna Aakjær begravet. Man kan således både opleve den smukke natur omkring Jenle, museet og mindestuerne.
Jenles Café sælger kaffe, brød og drikkevarer.
VisionKayak - gennemsigtige kajakkerFoto: Isabella Hauschildt
VisionKayak - gennemsigtige kajakker
VisionKayak tilbyder sejlture på Limfjorden i gennemsigtige kajakker. Her får du en oplevelse, du ikke får andre steder.
Foto: Thomas Køser, Skive Kommune
Udforsk skønne områder i Skive
Outdoor oplevelser i Skive