Kunst & Kultur ved Limfjorden
Limfjordslandet har et rigt kulturliv med små gallerier, imponerende skulpturer, lokale og nationale kulturskatte og spændende museer.Der er meget at opleve ved Limfjorden hvis du er interesseret i kunst og kultur.

Kom til Kunstdage ved Limfjorden
Limfjordens museer
Besøg en af Limfjordens museer. Ud over forskellige særudstillinger, er du garanteret at finde noget lokalhistorisk omkring Limfjorden. Nogle museer fortæller om historien for 50 år siden, mens andre fortæller om historien for 55 mio. år siden.

Struer Museum

Skive Kunstmuseum

Museum Mors

Jenle er navnet på Jeppe Aakjær og hans hustru Nannas kunstnerhjem på halvøen Salling. Gården er et af de bedst bevarede kunstnerhjem i Norden. Næsten alt i huset er orginialt og bærer præg af Nanna Aakjær, som var billedskærer. Bygningerne ligger i et meget smukt område med skove, marker og ganske tæt på Limfjorden. I en af skovene ved Jenle ligger Jeppe og Nanna Aakjær begravet. Man kan således både opleve den smukke natur omkring Jenle, museet og mindestuerne.
Jenles Café sælger kaffe, brød og drikkevarer.

Fur Museum rummer en stor samling af 55 millioner år gamle fossiler, som er fundet i moleret på Fur. Blandet andet fisk, fugle, planter, havslanger og diverse andre dyr. Museet fortæller både om regionens landskaber og undergrund, men er samtidig også et lokalmuseum med kulturhistorisk, etnologisk og arkælogisk virke på øen. Livet på Fur gennem de sidste 200 år kan opleves i udstillingerne på Gammelhavn og Museumsgården. Museet giver rig mulighed for at opleve landskabet på øen, for museet tilbyder en række aktiviteter med naturvandringer, foredrag og naturværksted.

Rejs tilbage i tiden og oplev dagliglivet på landet for 150 år siden, nå Hjerl Hede igen er befolket af arbejdere. Få en historisk oplevelse...

Verdenskunst og kunst fra hele verden | dansk og international kunst, kunsthåndværk | traditionel kunst fra ikke-vestlige kulturer | Se værker af Henry Heerup, ’Cobra’-kunstnere og John Olsens forunderlige ’Undrekammer’ samt Tal R.

Besøg Limfjordsmuseet for en unik oplevelse ved Limfjorden! Udforsk natur, historie og gastronomi med guidede ture, maritime aktiviteter og lokale snapsoplevelser!

Gå på opdagelse i Danmarks bedst bevarede middelalderborg! Her finder du både en voldgrav, riddersal, tårne, kirkerum og alt det som hører sig til.

Baulehus er en historisk firlænget gård med rødder tilbage til 1840. Her kan du opleve et privat museum med bondekultur, en stor og varieret have samt hyggelige siddepladser – alt sammen midt i den jyske natur.

Glyngøre Kulturstation er et lille lokalt museum placeret i de gamle stationsbygninger. Her er der bl.a. fokus på lokalhistorie og hvordan fjorden gennem tiden har påvirket menneskerne omkring Glyngøre.

Genoplev barndommens minder på Dukkeskolen, hvor du finder en af de største udstillinger af legetøj omkring Limfjorden.
Gallerier & Kunsthåndværkere

Kunst & Kultur
Kulturmødet Mors
Kulturmødet på Mors er Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere kunst og kultur. Kulturmødet finder sted hvert år i Nykøbing Mors i uge 34.

Kulturmødet Mors
Udvalgte kulturelle oplevelser
Er du kunstinteresseret, så er Limfjordensområdet noget for dig. Her finder du mange, små kunstnere som ånder og lever for kunsten. Udforsk din foretrukne genre - hvad end det er små gallerier, skulpturer eller kunsthåndværkere inden for glas, træ, keramik, mv.
Du finder et lille udpluk her.

Opdag Hjerm Kunstgalleri, grundlagt i 1974 af Hans Jørgen Møller i den charmerende by Hjerm syd for Struer. Ejet og drevet af Karen og Flemming Trelborg siden 2015. Udforsk nutidig moderne kunst af danske kunstnere, herunder malerier, keramik og skulpturer. Nyd kaffe eller æblemost fra Flemmings æbleplantage. Velkommen til et tilgængeligt og uhøjtideligt kunstgalleri.

Butik RAKLA er en hyggelig og stemningsfuld butik på Fur, hvor der er fokus på unika, god kundeservice og høj kvalitet. RAKLA er stedet, hvor du finder kunst, garn, kunsthåndværk, vin og unikt strikdesign -alt i bedste kvalitet.

På Danmarks dejligste ø Fur, finder du et lille kreamikværksted og butik i forlængelse af Café På Herrens Mark. Her laver Lisbeth Christensens fantastiske værker inspireret af skoven, Limfjorden og livet på Fur.

Mississippi er et kultur- og kunstcenter på Thyholm - et mødested hvor kunst og kultur skal være med til at skabe debat, flytte grænser og skabe oplevelser.

Kom på besøg i guldsmedværkstedet på Resenlund i Skive. I de historiske rammer, tæt på skov og strand, laves der unikke smykker. Gamle smykker laves om, med respekt for historien, og nye historier skabes, når du finder dit nye drømme smykke.

Midt i landskabet omgivet af kornmarker finder du et hyggeligt galleri, cafe’ og skulpturhave hos Røntveds Kunsthåndværk. I galleriet udstiller og sælger Røntveds deres arbejder som spænder vidt i keramik, glas, bronze og granit.

Tempa Håndværk ved Else Marie og Tage Pedersen har siden 1990 arbejdet med de gamle håndværk trædrejning og kurvefletning på et professionelt plan.

Karolines Hus er et galleri på Fur, der fokuserer på at gøre kunst tilgængelig for almindelige hjem med skiftende udstillinger af mindre kendte kunstnere.

Med naturens egne bevægelser og sansninger som afsæt skaber Annelis værker mellem det uberørte landskab og menneskets aftryk.

Fru Jensens butik på Fur tilbyder "Nyt og Gammelt" til boligindretning samt spændende likører, rom og gin med smagsprøver.

Daugbjerg Mini-Landsby er bygget i skala 1:10 og består af 150 bygninger fordelt på 20 gårde, 10 småhuse samt kirke, skoler, vandmølle, Det kgl. Kalkbrænderi og springvandet der indikerer Sejbækkens udspring. Det er dette vandløb der giver vand til mølledammen.

Kom indenfor hos den lokale Glaspusteriet Gnist, som er et magisk sted, hvor kunst og håndværk forenes for at skabe betagende glaskreationer.

Oplev Vesterhavskunst, som er et spændende keramikværksted beliggende i Skive, hvor kreativiteten blomstrer. Her tilbydes en bred vifte af keramik.

Flow og sanselighed er omdrejningspunktet i Natasscha Girellis’ værker, der umiddelbart appellerer til blikket med de livlige florale former, der vækster og blomstrer i alle mulige farver henover lærredernes overflader.

Kom og besøg pottemageren Henning Fjendbo hjemme på gården, hvor der er indrettet værksted og stor udstilling i staldbygningen.

Gimsinghoved i Struer er et levende kunst- og kulturcenter med skiftende udstillinger, klassiske og jazzkoncerter samt en smuk skulpturhave. Her mødes kunst, musik og historie i stemningsfulde omgivelser.

Besøg kunstneren Britt Fage og hendes arbejde værkstedsgalleri, som er placeret i det rå omgivelser på Struer Havn.

Skarregaard er rammen om et mangfoldigt fællesskab, hvor natur, kultur og historie mødes. Her bidrager frivillige på tværs af alder og interesser, og besøgende får en dybere forståelse for naturens balance og livet på landet.

Galleri 2132 viser skiftende udstillinger med dansk og international kunst – fra superrealisme til abstrakt, foto, keramik og skulptur.

Øens bette butik på Kongevejen 33 på Jegindø er en skattekiste fyldt med historie og loppeguld.

Strejf fra Verden Struer er en lokal butik, der er fyldt med klassisk og farvestrålende brugskunst, tøj, tasker, tørklæder og smykker.

Fur er ”Kunstens Ø”. Kunstforeningen Furkunst samler de mange aktive kunstnere på Fur. På Fur finder du flere store gallerier og i alt omkring 20 atelierer og kunstværksteder.

Besøg Karin Henriksen i HENRIKSEN-VÆRKSTED-GALLERI i landsbyen Lihme.
Værkstedet har til huse i byens tidligere tømmerhandel, hvor håndværket er i fokus; dengang som i dag.

Venø Galleri udstiller unika værker af høj kvalitet.

Berit Andersen fra Fur kombinerer sin passion for keramik og kranio sakral terapi, med unikke værker og behandlinger, som hun deler på Instagram og Facebook under "furikon".

"Åbne Døre" | Galleri Sønderbygaard | Kunstner Christina Kjelsmark

Cirkeline Blomster og Brugskunst på naturskønne Fur tilbyder blomster, brugskunst, gaveartikler og blomsterbinderi til enhver anledning, med personlig service og levering i ind- og udland.

Besøg Anna Bjerres keramikværksted og oplev en verden af form, farve og fortælling – skabt med hænder, hjerte og historie.

Studio Finurli er et kreativt univers skabt af Mette Vestergaard, hvor magiske væsner, farver og finurlige fortællinger mødes i kunsttryk, illustrationer og malerier. Med en legende tilgang skaber hun kunst på papir, lærred og vægge – og tilbyder døgnet-åben vejbod samt webshop.

Kunst i Grønning er et kunstnerdrevet udstillingssted, som huser ca. 20 faste kunstnere under 600 kvm. tag.

Tandrup Photography indfanger den danske naturs stemninger med base ved Limfjorden i Skive. Fotograf Michel Strøm Tandrup specialiserer sig i naturfotografi og tilbyder både fotokunst, udstillinger og kurser i Midtjylland.

Et levende udstillingssted i Vinderup, hvor dansk og international kunst mødes. Galleriet drives af Rolf Jacobsen og rummer både udstillinger, kunstskole og en spirende skulpturpark.

Mullegrif skaber anderledes stentøj inspireret af naturen på Salling – stedet, hvor de er født og opvokset.

Else Pia Martinsen Erz, kunstner med Atelier udstilling i Sønder Dråby på Mors og udsigt over Limfjorden.





